Salgsbetingelser
1. Bestilling af rejsen
Bestilling af rejse
For at foretage en bestilling hos dinferie.dk (Travelstone A/S) skal man være fyldt 18 år. Bestilling af rejse kan foretages via internettet, pr. e-mail samt ved telefonisk henvendelse. Hjemmesiden forefindes udelukkende på sproget dansk, og online bestilling kan således udelukkende foretages på dansk.
En bestilling på dinferie.dk (Travelstone A/S) er gældende når du modtager bookingbekræftelse og faktura. Handlen er først bindende for begge parter når dinferie.dk (Travelstone A/S)´s handelsbetingelser er læst og accepteret af køberen under bestillingsprocessen og når ydelsen efterfølgende er betalt.
Oplysninger om rejsende
Det er rejsebestillers ansvar at oplyse korrekt navn på den rejsende ved bestillingen. Navn på den rejsende skal altid være identisk med oplysninger i personens pas (dog undtaget æ,ø,å, bindestreger og særlige skrifttegn). Har man en billet og et pas der ikke stemmer overens ved afrejse, risikerer man at blive nægtet boarding. Langt mellemnavn(ne) forkortes til et forbogstav og uden mellemrum.
Rejsebestilling til ufødte (unavngivne) børn
Det er ikke længere muligt at bestille billetter til ufødte(unavngivne) børn på vores hjemmeside, ring til os i stedet - så klarer vi det.
2. Ordrebekræftelse, rejseplan & faktura
Fremsendelse af ordrebekræftelse, rejseplan og faktura pr. e-mail
Når en rejse er bestilt – fremsendes bekræftelse, rejseplan samt faktura pr. e-mail. Reservationen er først endeligt garanteret ved modtagelsen af denne ordrebekræftelse. Det er rejsebestillers ansvar at konstatere at rejseplanen ved modtagelsen svarer til det bestilte. Ved betaling af faktura bekræfter køber, at den af dinferie.dk (Travelstone A/S) fremsendte rejseplan er i overensstemmelse med det ønskede. Teksten på ordrebekræftelse, rejseplan og faktura vil altid indeholde oplysninger om rejsens detaljer, herunder afrejse- og ankomsttider, fly nummer, pris på den bestilte ydelse samt bestillingsmængde og antal.
Fremsendte bookingbekræftelse, rejseplan og faktura forbliver aktivt i minimum 1 år efter hjemrejsedatoen, og som kunde har du derfor til enhver tid adgang til dine rejseinformationer samt mulighed for at udskrive kopi af bookingbekræftelse og faktura.
Rejsens pris m.v.
Rejsens pris omfatter - hvor intet andet er anført – flytransport til og fra rejsemålet, tilladt bagage i henhold til flyselskabets regler, lufthavnsafgifter samt evt. bidrag til Rejsegarantifonden.
Udgifter til pas, visum, vaccinationer, forsikringer, medbringelse af dyr, specialudstyr, overvægtsbagage og lignende er - med mindre andet er anført - ikke indeholdt i prisen og ansvaret for disse påhviler den rejsende selv.
Rejsebureauydelser er generelt ikke moms belagt, men hvor dette måtte være tilfældet, angives prisen inkl. moms. Alle priser på dinferie.dk (Travelstone A/S) er totalpriser inklusiv lufthavnsafgifter og skatter.
Lokale skatter
I visse lande opkræves der ved ind- og/eller udrejse lokale afgifter. Disse afgifter skal betales på stedet og kan ikke inkluderes i flybilletten og derfor heller ikke opkræves på fakturaen.
3. Betaling af rejse
Betaling af rejse foretages online via hjemmesiden under forløbet. Der accepteres betaling med flgn. korttyper, såfremt kortet er udstedt i Norden (Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island):
Dankort/Visa Dankort (intet gebyr).
Dansk Eurocard/Mastercard og American Express (gebyr 1,25 % - dog minimum 70 øre pr. transaktion).
Kort udstedt udenfor Danmark tillægges op til 5,25%
Det er kun muligt at foretage betaling online. dinferie.dk (Travelstone A/S) modtager ikke check eller betaling via bank.
Online betaling sker via en sikker linie (128 bit SSL krypteret), der overholder alle gældende regler for on-line betaling og er certificeret af DIBS og PBS. Betales med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du benytter din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af dit kort bliver misbrugt i en internetbutik, der benytter SSL kryptering i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1.200 kr. når dit dankort misbruges ved brug af pinkoden. Data du sender i forbindelse med køb betalt med kreditkort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken dinferie.dk (Travelstone A/S) eller andre har mulighed for at læse dataene. Beløbet for ordren trækkes umiddelbart efter betalingen er gennemført. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.
Bemærk at ved eventuel refundering til et betalingskort, f.eks. i forbindelse med hel eller delvis annullering af en rejse, refunderes det oprindelige kreditkortgebyr (ref. ovenstående procentsatser) ikke.
Betalingsfrist
Rejser skal betales online samtidig med bestillingen. Hvis ikke betaling modtages, bortfalder/annulleres reservation automatisk efter kort tid.
4. Børn & unge
Rabat til spædbørn (under 2 år) På de fleste rute-flybilleter er der 90 % rabat til spædbørn under 2 år. Bemærk at spædbørn ikke tildeles deres eget flysæde, men skal sidde på skødet af en forælder. Rejser man med et spædbarn, er det rejsebestillers ansvar at oplyse den korrekte alder på spædbarnet på afrejsetidspunktet. Man er ikke berettiget til spædbarnsrabat, såfremt ens barn overskrider spædbarns-aldersgrænsen når rejsen finder sted for eksempel, hvis barnet er 1½ år ved rejsebestillingen, men når at fylde 2 år før afrejsen. Samt fylder barnet 2 år under rejsen er det heller ikke berettiget til spædbørns rabat. Nogle selskaber tilbyder Cradle (vugge) for babyer i alderen 0 til 6 måneder, i nogle tilfælde 10 måneder. Baby, det lille barn som er over 6 hhv 10 måneder skal sidde på skødet eller der kan købes en almindelig børnebillet som giver ret til et sæde.
Rabat til børn (2-11 år)
På de fleste rute flybilletter der 25-33 procent rabat til børn under 12 år, når de rejser ifølge med en voksen (i nogle tilfælde højere alder – spørg dinferie.dk (Travelstone A/S)). På særligt billige tilbud forefindes der sjældent børnerabat. Rejser man med børn, er det rejsebestillers ansvar at oplyse den korrekte alder på børnene på afrejsetidspunktet. Man er ikke berettiget til børnerabat, såfremt ens barn overskrider børne-aldersgrænsen når rejsen finder sted for eksempel, hvis barnet er 11 år ved rejsebestillingen, men når at fylde 12 år før afrejsen. Max. 2 børn kan opnå børnerabat ifølge med en voksen. Rejser en voksen således alene med 3 børn, opkræves der almindelig voksenpris for det 3. barn.
5. Levering af rejsedokumenter
E-ticket (elektronisk flybillet)
Hvis din bookingbekræftelse indeholder billetnummer er den gyldig som billet. Der bliver ikke længere sendt E-tickets separat, DIT FLY RESERVATIONS NUMMER ER DIN E-Ticket og skal fremvises ved check-in.
Oplysning af e-mail adresse
Da dinferie.dk (Travelstone A/S) udelukkende fremsender rejsedokumenter samt oplyser om flyveændringer med videre pr. e-mail, er det yderst vigtigt at e-mail adressen angives korrekt ved bestillingen. dinferie.dk (Travelstone A/S) holder sig uden ansvar for informationer der ikke når frem pr. e-mail, når årsagen er én eller flere af følgende: Brugeren har indtastet forkert e-mail adresse, har evt. firewall , spam-filter eller en fuld mailbox som blokerer levering samt ændring af e-mail adresse som dinferie.dk (Travelstone A/S) ikke er informeret om.
6. Krav i forbindelse med rejsen: Pas, ID, visum
Pas og visum
Et pas som udløber under rejsen er ugyldigt. Til de fleste lande kræves, at passet ved indrejsen er gyldigt i min. 6 måneder efter hjemrejsen. Der gøres yderligere opmærksom på, at der i visse lande kan være visumpligt for indrejse.
Gældende visumregler for danske statsborgere kan findes på Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk.
En forælder der rejser alene med børn:
En række lande som for eksempel Mexico, Canada og Den Dominikanske Republik, kræver at forældre der rejser alene med børn er i besiddelse af en erklæring der indeholder den anden forældres accept af barnets deltagelse i rejsen. Dette er indført for at undgå børnekidnapninger. Check derfor altid med pågældende myndigheder i indrejse-landet, hvilke krav der stilles til ”enkelt-forældre med børn”.
Særlige pas regler til USA:
Siden den 26. oktober 2004 har USA krævet, at dit pas skal være maskinlæsbart, hvis du ønsker at rejse ind i USA. De amerikanske myndigheder stiller desuden krav om, at pas udstedt efter den 26. oktober 2006 skal være biometriske.
Alle danske pas, som er udstedt efter 1. marts 1997, er maskinlæsbare. Pas udstedt efter 1. august 2006 er biometriske og maskinlæsbare. Du skal altså kun have fornyet dit pas i forbindelse med rejse til USA, hvis dit pas er udstedt før den 1. marts 1997. Bemærk desuden at børn skal have deres eget pas, og ikke må stå indskrevet i forældrenes.
Påkrævet indrejsetilladelse og -registrering ved rejser til USA:
Pr. 12. januar 2009 trådte nye regler i kraft ved rejser til USA. Det vil blive påkrævet danske statsborgere at registrere sig elektronisk til de amerikanske myndigheder før ankomsten til USA. Det nye online system som kaldes "Electronic System for Travel Authorisation" (ESTA) vil erstatte det nuværende Visa Waiver Programme (VWP) som man vil have stiftet bekendtskab med, hvis man tidligere har rejst til USA, i form af en grøn formular der skulle udfyldes undervejs på flyrejsen. Rejsende til USA efter 12. januar 2009 skal anmode om indrejsetilladelse - senest 72 timer før afrejsen. Det anbefales dog at gøre dette så snart man planlægger rejsen til USA, og ikke i sidste øjeblik. Anmodningen foretages online på hjemmesiden: esta.cbp.dhs.gov hvorfra man modtager svar indenfor få sekunder. Godkendes man ikke via hjemmesiden, skal der ansøges om visum via den amerikanske ambassade.
En godkendt indrejsetilladelse vil være gyldig i 2 år, også for gentagne rejser til USA. Får man i løbet af de 2 år nyt pas, skal der på ny anmodes om indrejsetilladelse. Læs mere om de nye indrejsekrav til USA her.
Det skal understreges, at afgivelsen af disse oplysninger, samt rigtigheden af disse, alene påhviler den rejsende. Manglende, eller mangelfuld afgivelse af oplysninger, kan medføre omfattende konsekvenser for den rejsende.
dinferie.dk (Travelstone A/S) har intet ansvar for (korrekt) afgivelse af ovennævnte oplysninger, hvorfor dinferie.dk (Travelstone A/S) ikke kan blive mødt med krav, der måtte udspringe heraf grundet manglende eller mangelfulde oplysninger.
Spørgsmål i forbindelse med afgivelse af oplysninger skal rettes til den amerikanske ambassade i Danmark – for flere oplysninger om denne se: denmark.usembassy.gov
Krav ved rejse på oneway billetter (hele verden)
Ved indrejse til visse lande/områder foreligger der krav fra landets myndigheder om, at man skal kunne fremvise en gyldig returbillet, eller billet til videre destination. Hvis ikke dette krav overholdes risikerer man at blive nægtet indrejse i landet og hjemsendt for egen regning med førstkommende fly. Planlægger du at rejse på enkeltbillet bør du altid checke med det pågældende lands ambassade om gældende indrejseregler og krav.
Vi gør opmærksom på at det er den rejsendes eget ansvar at have alle nødvendige papirer/rejsedokumenter i orden ved indrejse.
ID og legitimation ved indenrigsflyvning i Danmark
EU påbud kræver at man skal fremvise ID ved rejser indenrigs i Danmark. Medbringer man ikke foto-ID (pas), skal man kunne fremvise legitimation med CPR nummer, f.eks. et sygesikringsbevis. For ikke EU borgere gælder altid pas som legitimation i EU medlandslande.
Vaccination
Det er den rejsendes eget ansvar at kontrollere om vaccination anbefales eller er obligatorisk ved indrejse til et andet land. Oplysninger kan fås hos egen læge eller findes på Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS) hjemmeside: www.sikkerrejse.dk.
Medicin med euforiserende stoffer
Euforiserende (narkotiske) stoffer er i stort set alle lande – også i Danmark – undergivet regler om kontrol. Det betyder, at du ikke frit må indføre eller besidde lægemidler, hvori sådanne stoffer indgår. Når du rejser til et andet land, har du selv ansvaret for at undersøge, hvilke lægemidler med euforiserende stoffer du frit kan medbringe.
Du vil fortsat frit kunne rejse med normale lægemidler til eget brug, for eksempel hovedpinepiller, gigtmedicin med videre uden euforiserende stoffer. Hvis du er i tvivl om hvad du må medbringe af medicin på rejsen, kan du altid tale med dit apotek eller din læge. De kan oplyse om din medicin indeholder euforiserende stoffer, men ikke om et bestemt land vil kræve medicinattest. Hvis du tager medicin med euforiserende stoffer og skal ud at rejse, bør du sikre dig bedst muligt ved at få en attest. Attesten fås på apoteket (gratis) og indeholder alle nødvendige oplysninger. Du skal have en attest, for hvert lægemiddel med euforiserende stoffer du skal have med på rejsen.
Den gælder for rejsens længde – dog i højst 30 dage. Du skal huske at medbringe dit pas for at få en attest. Du skal medbringe den originale attest på rejsen. Yderligere information kan findes på Sundhedsministeriets hjemmeside www.sum.dk
7. Ændring & afbestilling af rejse
Ændring af rejse
Flybilletter på økonomiklasse er forbundet med strenge restriktioner. Oftest er det ikke muligt at ændre på rejsen, når betaling er foretaget og billetten er udstedt. Dette gælder alle former for ændringer: Navneændring, dato- og ruteændring med m.m.
I få tilfælde kan ændringer lade sig gøre mod at betale et gebyr til flyselskabet i henhold til disses regler. Ønsker du at få oplyst de specifikke regler tilknyttet din billet bedes du rette henvendelse til dinferie.dk (Travelstone A/S).
Billetter på business klasse kan oftest ændres uden gebyr, såfremt der rejses med samme flyselskab på hele rejsen.
Flyvetider/tidsændringer Afgang -/ankomsttider på rejseplanen er de på udskriftsdatoen gældende. Vær opmærksom på der efterfølgende kan forekomme tidsændringer. Såfremt dinferie.dk (Travelstone A/S) informeres om ændringer rettidigt informerer vi den rejsende. Det anbefales dog altid at checke flyvetider før afrejse via tekst-tv, flyselskabernes hjemmesider eller på www.checkmytrip.com for sidste øjebliksændringer. ( Her skal du bruge dit PNR-nummer som fremgår af din e-ticket/bekræftelse)
Ubenyttet udrejse
En flybillet/fly kuponer skal ALTID benyttes i kronologisk rækkefølge. Benyttes udrejsen på en flybillet ikke, forbeholder luftfartsselskabet sig ret til at annullere hjemrejsen uden varsel.
Afbestilling af rejse
Ønsker man at annullere en rejse efter betaling har fundet sted, skal dette meddeles ved at fremsende en e-mail til info.dinferie.dk (Travelstone A/S) med angivelse af hvilket ordre eller fly reservations nummer annulleringen vedrører. Herefter skal evt. rejsedokumenter returneres til dinferie.dk (Travelstone A/S).
Der er en mængde restriktioner forbundet med en rute flybillet, og oftest er der intet at refundere når først billetten er udstedt. Dette kan dog variere afhængigt af billettype og flyselskabets regler.
Inkluderer rejsen, foruden fly, også hotel eller anden ydelse, refunderes disse ydelser i henhold til underleverandørens regler herfor. Man kan få refunderet lufthavnsafgifter på en ubenyttet flybillet mod betaling af gebyr til flyselskabet. Der er dog enkelte afgifter som ikke refunderes af flyselskaberne (eksempelvis brændstofafgifter). dinferie.dk (Travelstone A/S) opkræver et kreditnota honorar for at refundere/delvis refundere diverse afgifter. Ved tilbagebetaling af beløb til kreditkort gør vi opmærksom på, at eventuelt kreditkort gebyr som blev opkrævet i forbindelse med den oprindelige betaling ikke refunderes.
8. Bagage
Regler for indskrevet bagage
På europæiske flyvninger må normalt medbringes 20 kilo bagage pr. person, visse, specielt lavprisselskaber opkræver betaling for indskrevet bagage. På interkontinentale flyvninger kan det variere, hvor mange kilo samt antal kufferter der må medbringes pr. person. Undersøg derfor altid på det pågældende flyselskabs hjemmeside hvor mange kilo bagage der er tilladt. Medbringes mere bagage end det tilladte, opkræver flyselskabet en overvægtspris pr. kilo.
Regler for indhold i håndbagage
Pr. 6. november 2006 vedtog EU nye regler og sikkerhedsforanstaltninger for passagerer og deres håndbagage. Reglerne begrænser mængden af flydende materialer der må medbringes i håndbagagen, og gælder for alle passagerer som rejser fra og via EU-lufthavne, uanset hvilken destination der rejses til. I håndbagagen er det kun tilladt at medbringe flydende materialer i beholdere, der maximalt kan rumme 100 milliliter (1 deciliter). Man må godt medbringe mere end én beholder i håndbagagen, men ikke flere end der kan være i en gennemsigtig, gen-lukkelig pose med et rumfang på max. 1 liter. Ved sikkerhedseftersynet skal flypassagerer fremvise de beholdere man medbringer, som indeholder flydende materialer. Samtidig indføres krav om, at man skal tage overtøj af og tage bærbare computere og anden større elektronik ud af håndbagagen inden sikkerhedseftersynet.
Ved flydende materialer forstås:
• Væsker som f.eks. vand, saft, juice, suppe og sirup
• Parfume, barbersprit, eau de cologne o. lign.
• Delvist flydende stoffer som tandpasta, hårshampoo, gele, lipgloss o. lign
• Olier, cremer, lotion.
• Indholdet i beholdere under tryk, f. eks deodorant, barberskum o. lign.
• Blandinger af faste og flydende stoffer.
Undtagelse fra reglerne:
Visse væsker og væskeformige stoffer er undtaget fra EU’s regler. Det drejer sig for eksempel om babymad, medicin o. lign., som må medbringes til brug på rejsen i større kvanta end 100 milliliter. Man bør dog være forberedt på, at sikkerhedspersonalet kan forlange bevis for væskens ægthed. Man vil fortsat have mulighed for at medbringe væsker og væskeformige stoffer, som er anskaffet efter at man har passeret sikkerhedseftersynet, hvis:
• Det er købt i en butik, hvor man viser sit boarding pas (for eksempel toldfri butikker)
• Det er købt ombord på et fly fra et EU-luftfartsselskab.
Ovenstående varer skal dog opbevares i en forseglet pose helt frem til slutdestinationen.
For yderligere information om gældende håndbagageregler henvises til Statens Luftfartsvæsen: www.slv.dk
9. Forsikringer
Afbestillingsforsikring (gælder ved sygdom før afrejse)
Ønsker man at gardere sig i tilfælde af sygdom før afrejse, bør man tegne en sygdomsafbestillingsforsikring, som med en lægeerklæring gør det muligt at få billetten refunderet. En sygdomsafbestillingsforsikring kan kun tegnes samtidig med rejsens bestilling og kan ikke opsiges efterfølgende.
Forsikringen dækker, såfremt deltagelse i rejsen umuliggøres på grund af død eller akut sygdom/tilskadekomst, der kræver hospitalsindlæggelse, lægeordineret sengeleje eller det, der kan sidestilles hermed hos den rejsende selv eller dennes ægtefælle/samlever, forældre eller svigerforældre, børn eller børnebørn, søskende, bedsteforældre, svigerinde eller svoger eller rejseledsager - forudsat, at bureauet INDEN den oprindeligt planlagte afrejse er blevet underrettet om det indtrufne forhold, således at rejsen kan annulleres, og at der inden rimelig tid fremsendes behørig lægeerklæring. Maximum 3 forsikringstagere kan afbestille som rejseledsager.
Desuden gælder afbestillingsforsikringen, hvis det ved politirapport eller lignende dokumenteres, at der umiddelbart inden afrejsen er sket væsentlig skade på grund af brand eller indbrud i Deres privatbolig eller brand, indbrud eller overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i Deres private virksomhed - og meddelelsen herom er givet til bureauet skriftligt inden afrejsen skulle have fundet sted. Prisen for en sygdomsafbestillingsforsikring er 6 procent af rejsens samlede pris.
Du kan læse de fulde forsikringsbetingelser og hente blanketter til skadeanmeldelse samt lægeerklæring her.
Rejseforsikring (gælder under rejsen)
Ved rejser udenfor Europa anbefales det at tegne en rejseforsikring som minimum dækker sygdom og hjemtransport. dinferie.dk (Travelstone A/S) kan i samarbejde med Gouda tilbyde nogle af Danmarks billigste og bedst dækkende rejseforsikringer. Det anbefales også at tegne en rejseforsikring indenfor Europa på grund af ændringerne i dækningsreglerne på det gule sygesikringsbevis
10. Persondatapolitik
Cookies
En cookie er betegnelsen for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv(på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (f.eks. et websted) ved brugerens besøg, hvem brugeren er. Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website, for eksempel et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie lagres på brugerens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra. I Internet Explorer 5.0 slettes cookies under menuen "Funktioner" -> "Internet indstillinger" -> "Slet cookies".
Logstatistik
dinferie.dk (Travelstone A/S) benytter logstatistik, og det betyder at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades m.m. Logstatistikken anvendes alene med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter.
Registrering af personlige oplysninger
Når du bestiller en rejse på dinferie.dk (Travelstone A/S) skal du, af hensyn til levering af rejsedokumenter registrere følgende personlige oplysninger: Navn, adresse, telefonnummer samt e-mail adresse.
Personoplysningerne registreres hos dinferie.dk (Travelstone A/S) og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi foretager registrering af dine personoplysninger for at kunne levere rejseydelsen til dig. Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Alle ansatte i dinferie.dk (Travelstone A/S) har adgang til de oplysninger der registreres. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret. Registrerede personoplysninger transmitteres krypterede(HTTPS). Oplysningerne videregives ikke til tredjemand. Der registreres ikke personfølsomme oplysninger. Som registreret hos dinferie.dk (Travelstone A/S) har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen, og du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed kan rettes til dinferie.dk (Travelstone A/S) via e-mail til: booking@dinferie.dk (Travelstone A/S)
Dataansvarlig
Den dataansvarlige er dinferie.dk (Travelstone A/S).
11. Generelle bestemmelser & ansvar
Rejsebureauets pligter og ansvar
Rejsebureauet er forpligtiget til at levere informationer og rejsedokumenter som gør det muligt at gennemføre rejsen i overensstemmelse med rejseaftalen. Bureauets forpligtelse gælder alle ydelser, som indgår i aftalen, også dem som leveres af andre end rejsebureauet. Oplysninger i rejsebureauets fremsendte ordrebekræftelse er bindende for rejsebureauet. Rejsebureauet kan ændre rejseoplysningerne inden rejseaftalen indgås, såfremt kunden inden aftalens indgåelse tydeligt informeres om ændringerne.
Rejsebureauet har ret og pligt til at søge en påberåbt mangel afhjulpet hurtigst muligt, med mindre dette vil påføre rejsebureauet uforholdsmæssige omkostninger eller væsentlig ulempe. Kan afhjælpning ikke kræves, jvf. ovenfor, eller afhjælper rejsebureauet ikke manglen inden rimelig tid, har den rejsende krav på forholdsmæssigt afslag i rejsens pris.
Tilbyder rejsebureauet at afhjælpe en mangel, kan den rejsende ikke kræve forholdsmæssigt afslag eller hæve aftalen, såfremt afhjælpningen sker inden rimelig tid og uden omkostninger eller væsentlig ulempe for den rejsende.
Lider den rejsende økonomisk tab som følge af, at rejsen er mangelfuld, har den rejsende krav på erstatning fra rejsebureauet, med mindre manglen skyldes en uvedkommende tredjemand og ikke med passende omhyggelighed kunne være forudset ved aftalens indgåelse eller være undgået af rejsebureauet eller nogen, som rejsebureauet er ansvarlig for.
Rejsebureauet er ikke ansvarligt, såfremt aflysningen eller den manglende opfyldelse skyldes udefra kommende omstændigheder, som rejsebureauet, eller nogen i rejsebureauet er ansvarlig for, ikke med passende omhyggelighed kunne have forudset ved aftalens indgåelse eller have undgået eller afbødet (force majeure).
Erstatning for personskade og for skade på bagage er begrænset i overensstemmelse med reglerne i internationale konventioner.
Rejsebureauet kan ikke gøres ansvarlig for tab, som skyldes mindre afvigelser i forhold til de oplyste ankomsttider.
Luftfartsselskabets ansvar
For rejser til udlandet gælder Warszawa-konventionens erstatningsregler som udgangspunkt for samtlige luftfartsselskaber, som er involveret i rejsen. Denne konvention begrænser erstatningsansvaret for luftfartsselskaber i tilfælde af død, legemsbeskadigelse og forsinkelse, skade eller tab af bagage. Disse begrænsninger kan være mindre end 10.000 SDR (Special Drawing Rights), svarer til ca. 107.000 kr.
For danske luftfartsselskaber samt andre luftfartsselskaber med Operations Licens udstedt i EU er der ifølge EU Rådsforordning (EF) No. 2027/97 ingen begrænsning i tilfælde af, at en passager bliver dræbt eller lider skade på legeme eller helbred ved en ulykke om bord i eller ved indstigning eller udstigning af et af deres fly.
Sådanne selskaber har ikke pligt til at betale mere end et beløb i lokal valuta svarende til SDR 100.000, hvis selskabet kan bevise, at det og dets agenter tog alle nødvendige forholdsregler for at undgå ulykken, eller at det var umuligt for det eller dem at tage sådanne forholdsregler.
Dog kan selskabet fritages helt eller delvis for erstatningsansvar, såfremt passagerens uagtsomhed er skyld i eller medvirkende til ulykken.
I tilfælde af en ulykke vil selskabet udbetale et forskudsbeløb til dækning af umiddelbare omkostninger senest 15 dage efter, at den erstatningsberettigede person er blevet identificeret.
I tilfælde af død skal et foreløbigt beløb ikke være mindre end et beløb svarende til SDR 15.000.
Selskabet forbeholder sig ret til at kræve sådan betaling tilbage i tilfælde af, at modtageren fejlagtigt er blevet erstatningsberettiget, eller at betalingen overstiger selskabets erstatningspligt på grund af uagtsomhed af modtageren eller passageren.
I henhold til internationale bestemmelser er det af sikkerhedsmæssige grunde forbudt at transportere farligt gods i den indleverede bagage. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til luftfartsselskabet eller rejsebureauet.
Vi gør desuden opmærksom på, at luftfartsselskabets og dermed rejsebureauets erstatningsansvar for ødelagt/bortkommen bagage, er begrænset til ca. DKK 150,- pr. kg.
Derfor opfordrer vi til, at man tegner en separat bagageforsikring.
Den rejsendes pligter og ansvar
Ved modtagelse af rejsedokumenter er det den rejsendes pligt at sikre sig, at alle nødvendige rejsedokumenter er indeholdt og stemmer overens med det bestilte. Hvis der forekommer fejl eller mangler, skal man omgående tage kontakt til dinferie.dk (Travelstone A/S) med henblik på afhjælpning af situationen.
Den rejsende er forpligtet til at følge de anvisninger for rejsens gennemførelse, som rejsebureauet samt flyselskab med flere fastsætter. Den rejsende skal respektere de ordensbestemmelser, som fastsættes med hensyn til transporten til og fra bestemmelsesstedet samt for ophold på hoteller m.v. Grove eller gentagne overtrædelser heraf kan medføre bortvisning fra rejseselskab og/eller hotel, således at videre ophold og hjemrejse må foretages på den rejsendes egen foranledning og for egen regning. Den rejsende skal kunne tage vare på sig selv eller rejse med en, som kan hjælpe med personlig assistance, hvis det er påkrævet.
Den rejsende er erstatningsansvarlig i overensstemmelse med almindelige erstatningsregler for skader, han forvolder på ejendele, som tilhører medrejsende, rejsebureauet, luftfartsselskab m.v.
Den rejsende er ansvarlig for at have gyldigt pas, visum og eventuelle vaccinationer. Rejsebureauet kan ikke stilles til ansvar for omkostninger, som undladelse heraf måtte medføre for den rejsende. Den rejsende skal selv afholde alle udgifter, som skyldes mangler i ovennævnte formaliteter, eksempelvis hjemtransport som følge af manglende pas.
Møder den rejsende ikke rettidigt til check-in ved udrejse/hjemrejse, mister den rejsende retten til denne og må selv foretage transport for egen regning.
Rejsebureauet er uden ansvar for rejsende, som ikke foretager rettidigt check-in.
Den rejsende er ligeledes ansvarlig for at genbekræfte sin hjemrejse senest 72 timer før afgang (dog kun ved rejser udenfor Europa). Dette kan ske ved henvendelse til dinferie.dk (Travelstone A/S) eller ved direkte henvendelse til pågældende luftfartsselskab. Undladelse af at genbekræfte hjemrejsen betyder, at de pågældende ruteflyselskaber har ret til at disponere over de reserverede pladser til anden side. Den rejsende kan i sådanne tilfælde ikke gøre krav gældende imod hverken rejsebureau eller luftfartsselskab.
Check-in tid
Til europæiske destinationer 2 timer før afrejse(på grund af øget sikkerhedscheck) og til oversøiske destinationer 2-3 timer før afrejse. Check med pågældende luftfartsselskab for nøjagtig check-in tider.
Fortrydelsesret – transport/indkvartering m.v.
Ifølge e-handelsloven er der normalt 14-dages fortrydelsesret ved handel via Internettet. Dette gælder dog ikke for indkvartering, transport, forplejning, herunder service og catering, når det fremgår af aftalen, hvilken dag eller indenfor hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres. Ej heller ved rekreative fritidsaktiviteter, herunder underholdnings- eller idrætsbegivenheder, når det fremgår af aftalen, hvilken dag eller indenfor hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres, jfr. Forbrugeraftaleloven § 9, stk. 2 og § 17, stk. 2.
Flypassagerers rettigheder, EU regel af 17/2 2005
Det luftfartsselskab der flyves med, har ansvaret for transporten af passageren samt dennes bagage. EU har udformet et sæt rettigheder for flypassagerer, der skal sikre en rimelig behandling i tilfælde af aflysninger, lange forsinkelser, boarding afvisning, mistet bagage m.m. Du kan læse mere om dine rettigheder som fly rejsende her:
ec.europa.eu
Rejsegarantifonden
dinferie.dk (Travelstone A/S) er tilsluttet Rejsegarantifonden (nr. 2127). Rejsegarantifonden sikrer rejsende der har købt en såkaldt pakkerejse (se afsnit om Pakkerejser nedenfor), i tilfælde af rejsebureauets konkurs. En flybillet alene er ikke omfattet af fondens dækning, ligesom hotelophold alene heller ikke er omfattet. For yderligere information henvises til Rejsegarantifondens hjemmeside.
Pakkerejse
En pakkerejse er en rejse som består af mindst 2 af følgende elementer: Transport, indkvartering samt anden turistmæssig ydelse (som udgør en væsentlig del af rejsen). Rejsen skal desuden vare mindst 24 timer eller inkludere en overnatning. For at være dækket af Loven om Pakkerejser (LOV nr. 472 af 30/06/1993) er det en forudsætning, at de forskellige ydelser er købt samlet og betaling finder sted til samme virksomhed. Ved afbestilling af en pakkerejse gælder betingelser som angivet under pkt. 8 ”Ændring af afbestilling af rejse”. For den fulde udgave af Loven om pakkerejser henvises til Pakkerejseankenævnets hjemmeside.
Konkursforsikring
Alle som ikke rejser for et firma (forretningsrejse) skal markere om de ønsker forsikringen. For dækning henvises til www.rejsegarantifonden.dk
Reklamation
En reklamation skal, med henblik på afhjælpning på stedet, gøres gældende over for rejsebureauet umiddelbart efter at den rejsende har opdaget manglen. Undladelse heraf vil normalt medføre tab af retten til senere at kræve erstatning. Reklamation over fejl eller mangler, som ikke har kunnet rettes på rejsemålet, skal fremsættes skriftligt til dinferie.dk (Travelstone A/S), Grundtvigsvej 27B, 1864 Frederiksberg (med angivelse af ordre nr.) senest 8 uger efter rejsens afslutning. Såfremt parterne ikke kan opnå enighed, kan sagen indberettes til følgende instanser:
1) Statens Luftfartsvæsen (SLV) – såfremt reklamationen vedrører fly aflysning og/eller boarding afvisning,
2)Forbrugerklagenævnet – når rejsen udelukkende består af flytransport, 3) Pakkerejseankenævnet – når rejsen inkluderer flytransport og indkvartering (eller anden væsentlig turistmæssig ydelse).
12. Uforudsete hændelser
I tilfælde af strejke
dinferie.dk (Travelstone A/S) optræder som agent for luftfartselskaberne, og det er alene luftfartsselskabet der har ansvar for transportens korrekte udførelse. I tilfælde af flystrejke eller anden strejke der påvirker luftfarten, kan rejsebureauet eller luftfartselskabet være behjælpelig med ændring af reservation. Dette kan dog først lade sig gøre i det øjeblik en strejke er en realitet, og udelukkende ifølge luftfartsselskabets anvisninger. Er en strejke varslet – og altså endnu ikke trådt i kraft – er det på den rejsendes egen regning såfremt man ønsker at ændre eller annullere en reservation.
Forsinkelser m.v.
Rejsebureauet kan ikke holdes ansvarlig for udefrakommende hændelser, eller hændelser påført af tredje part. For eksempel forsinkelse på grund af vejrforhold, bagage der ikke når frem, ændring i flyselskabernes fartplaner o.s.v. Ved sådanne hændelser skal den rejsende rette henvendelse til det pågældende luftfartsselskab, som er ansvarlig for transporten.
Den 17. februar 2005 vedtog EU en række ansvarsforhold som luftfartsselskaberne skal følge når uventede situationer opstår på flyrejsen. Du kan læse mere om dine rettigheder som flyrejsende her: eu.europa.eu
13. E-markedsføring
Nyhedsmail
Du kan tilmelde dig dinferie.dk (Travelstone A/S)´s nyhedsmail og få tilsendt rejsetilbud pr. e-mail. Nyhedsmailen indeholder foruden nyheder også tilbud på flybilletter, konkurrencer og diverse rejseinformationer. Der udsendes nyhedsmail ca. 3 gange om måneden.
Ønsker du at afmelde nyhedsmail, kan dette til enhver tid foretages fra vores hjemmeside.
Sprog
Hjemmesiden, herunder elektroniske leverede dokumenter såsom ordrebekræftelse, rejseplan og faktura, forefindes udelukkende på dansk. Det er dog muligt at rette henvendelse til dinferie.dk (Travelstone A/S) på engelsk pr. mail til
14. Mellemlanding og lufthavnsskift
Transport ved mellemlanding/lufthavnsskift
Skal du på en længere rejse som kræver mellemlanding og samtidig lufthavnsskift (f.eks. i London mellem Heathrow og Gatwick lufthavn, og Paris mellem Charles de Gaulle og Orly lufthavn), gør vi opmærksom på at transporten ved lufthavnsskift/mellemlanding ikke er inkluderet i den pris du har betalt for din flybillet. Udgifterne til dette skal således afregnes lokalt og på egen hånd.
15. Rejser med kæledyr
EU regler for transport af kæledyr
Pr. 3. juli 2004 skal alle hunde, katte og fritter iflg. EU-regler være ID-mærket, enten i form af mikrochip eller øre tatovering. Desuden skal dyret have et blåt EU pas. I passet skal det bl.a. fremgå, at dyret er rabiesvaccineret.
Læs mere om gældende regler for transport af kæledyr her: www.foedevarestyrelsen.dk
Medbringelse af kæledyr i flykabine eller fragtrum
Skal du på en flyrejse, og ønsker du at medbringe et kæledyr, skal dette meddeles dinferie.dk (Travelstone A/S) ved bestillingen. En forudsætning for at dyret kan medbringes er, at det transporteres i en såkaldt Sherpa bag eller vandtæt transportkasse, som skal overholde specifikke mål (spørg dinferie.dk (Travelstone A/S)) og max må veje 8 kilo. Den rejsende opkræves et tillæg i lufthavnen for at medbringe dyret. Prisen afgøres af vægten på dyr + kasse. Det er den rejsendes ansvar at sørge for de nødvendige tilladelser til transport af kæledyret, i henhold til myndighedernes krav. Se desuden ”Servicepakke” nedenfor.
16. Honorarer
Online rejsebestilling
Bestiller du online en billet på dinferie.dk (Travelstone A/S) opkræves intet bestillings- eller fakturahonorar.
Telefonisk rejsebestilling
Bestiller du en rejse pr. telefon opkræves et servicehonorar på 200 kr. pr. billet samt et fakturahonorar på 80 kr. pr. ordre.
Kreditnotahonorar
Ved hel eller delvis kreditering af rejse opkræves et krediteringshonorar på minimum 100 kr. pr. ordre.
Servicepakke
I forbindelse med din bestilling kan der tegnes en servicepakke til 120kr. pr. ordre. Servicepakken giver dig f. eks mulighed for på oversøiske rejser at bestille speciel mad (f.eks. vegetar, muslimsk) og sædeplacering (gang/vindue) på oversøiske flyvestrækninger.
Disse ønsker kan meddeles til dinferie.dk (Travelstone A/S) på e-mail adressen: mailto:hello@dinferie.dk (Travelstone A/S)/med henvisning til ordrebekræftelses nummer.
Bemærk der kan ikke bestilles servicepakke ved rejser med lavprisselskaber som Norwegian, Air Berlin og Transavia med flere.
En servicepakke til 150kr vil blive opkrævet på din ordre, såfremt der i reservationen skal indhentes accept fra flyselskabet, om transport af dyr, ski-, cykel- og/eller golfudstyr, uledsagede børn m.m. Bemærk servicepakken dækker ikke den udgift der skal afregnes til selve flyselskabet, dette tilkommer derudover. Skal man for eksempel sende et uledsaget barn på rejse, vil man skulle betale for en servicepakke til dinferie.dk (Travelstone A/S) og derudover den pris flyselskabet har fastsat for transporten af et uledsaget barn.
Andre honorarer
dinferie.dk (Travelstone A/S) forbeholder sig ret til at opkræve diverse servicehonorarer svarende til vores ydelser. Eventuelle honorarer vil altid fremgå af fremsendte ordrebekræftelse/faktura.